Der står du
Din røde satan.
Aldrig før har et mekanisk stykke ubetydelighed
Fyldt mere.
Sådan brummer du,
Som en anden motorcykel.
Jeg kunne sagtens undvære dig,
Erstatte dig,
Med en selvbetjenende fidus
Af samme slags som din.
Fandens til uhyggelighed,
Røde monster,
Hvorfor malede de ikke flammer
Ned ad dine sider?
Du kalder tavst,
I dit dunkle hjørne,
Mens jeg stirrer på computeren.
Jeg ved godt,
At tiden snart er inde,
Men jeg kunne sagtens vente.
Og så kommer folk brasende,
Det ved du jo godt, røde monster,
Og de bliver tit sure.
Så griber jeg dit skaft,
Røde monster,
Og støvsuger,
Og går i huset mine daglige ture. |
Sødt digt. Fik mig til at smile, hvilket vel også var meningen. :)
SvarSletHar surfet lidt rundt på din blog og læst dine digte og du er rigtig dygtig! Jeg synes, du skriver rigtig godt og jeg nyder at læse dem, for de er lidt hyggelige, selv når de har en trist stemning. Især "Stay up late" er fed! Ros til dig.